
|
Henrik
Nielsen (henrik @ tenfeettall.dk)
Henrik er kapelmester. Han har
sunget og spillet guitar siden sidst i 70'erne. Han spillede først
Folk, senere over i lidt Jazz, en del Blues og Rock indtil han en
dag købte en cd med New Country. Da han havde hørt 2
numre, var han ikke i tvivl, han måtte bare lave et band, der
spillede den slags musik. Som sagt så gjort, og Ten Feet Tall
blev dannet. Henrik er forsanger på mange af bandets numre.
Han håndterer desuden sin gamle Fender Telecaster med glødende
country sjæl, men ind imellem bliver Fender'en udskiftet med
en akustisk, og en sjælden gang kan han lokkes ned bag steel
guitaren. Alan Jackson er Henrik's store forbillede.
|

|
Helle
Slott Andersen(helle @ tenfeettall.dk)
Helle er vores forsanger og uudtømmelige
energikilde. Helle har sunget i band i mange år og havde egentlig
rigeligt at se til i forvejen. Men da vores tidligere forsanger skulle
på barsel indvilgede Helle i at synge med os nogle måneder.
Måneder blev til år, og vi fik heldigvis smittet Helle
med vores country begejstring.
|

|
Søren
F. Nielsen (soeren @ tenfeettall.dk)
Søren spiller keyboard, piano og orgel.
Han kom med i Ten Feet Tall i efteråret 2004. Søren har
mange år på bagen i forskellige orkester sammenhænge.
Sammen med Bjørn har han spillet både pop/rock og blues
i mange år samt medvirket i forskellige musical projekter. I
Ten Feet Tall er han altid god for en Honky Tonk piano solo, der giver
den ægte western saloon stemning og får de trætte
danseben til at hoppe på enhver. Derudover er bandet's vokale
ambitioner helt klart Søren's fortjeneste, for han
har en stor musikteorividen og kan altid finde en ekstra korstemme.
Når keyboardet bliver for varmt eller lejlighed byder sig griber
han dog gerne en guitar og fortsætter med "stålklør'ne".
|

|
Søren
"Steel" Madsen (soeren-steel @ tenfeettall.dk)
Søren "Steel" er bandets
nyeste medlem. Han spiller pedal steel guitar, dobro guitar, lap steel
og el-guitar, og er således med til at give musikken den ægte
country nerve og sjæl. Søren har spillet og sunget både
rock og country med forskellige bands igennem mange år. Interessen
for country musikken har været der lige siden han hørte
en steelguitar for første gang. Søren har boet i Sverige
i mange år og har derfor også været med i forskellige
svenske countrybands, inden Ten Feet Tall fik fingre i ham. Udover
at beherske de mange strengeinstrumenter er Søren en fortrinlig
sanger.
|

|
Bjørn
Thomsen (bjoern @ tenfeettall.dk)
Bandets "Grand Old Man", spiller
bas i alle størrelser og med flere eller færre strenge.
Bjørn spiller på det hele med rytme og ægte country
sjæl. Bjørn har spillet musik hele sit liv, mest bas
men også guitar i alverdens orkestre og genrer. Han har lavet
musicals med unge i snart en del år, blandt andet sammen med
Søren "keyboard", som han også har spillet
blues i band med en del år. Men country musikken havde længe
været et brændende ønske at kaste sig over, så
da lejligheden i sommeren 2003 bød sig i Ten Feet Tall, tøvede
han ikke længe med at springe på vognen.
|

|
Thomas
Munk-Nielsen (thomas @ tenfeettall.dk)
Thomas har været trommeslager i Ten
Feet Tall siden 2001. Han har spillet musik siden han var dreng, men
trommerne har han først taget op i de senere år. Thomas
er en ægte fan af country musikken, og han brænder virkelig
for genren. Thomas er bandets positive mand, der altid kan få
det bedste ud af enhver situation.
|